Velkommen

Et godt glas. Gode mennesker. Ingen fine fornemmelser. 

Midt i Lille Nyhavn i Skanderborg, med udsigt til søen, finder du La Klas. En vinbar og vinbutik, hvor der er plads til både det spontane glas vin, den særlige anledning og alt derimellem.

Her kan du slå dig ned, nyde omgivelserne og lade tiden gå lidt langsommere. Uanset om du kommer forbi med vennerne, din bedre halvdel eller bare har lyst til et godt glas vin.

Historien

Skabt med passion. Drevet af livsglæde.

La Klas er skabt af Lars og Klaus med en fælles passion for god vin, livsglæde og mennesker.

I maj 2024 åbnede vi dørene i Lille Nyhavn i Skanderborg med en idé om at skabe et sted, hvor kvalitet, god energi og en uhøjtidelig stemning går hånd i hånd.

Selve navnet La Klas er et ordspil og siger egentlig meget godt, hvem vi er. Vi kan godt lide det lækre, men vi tager ikke os selv alt for alvorligt.

Vi vil gerne skabe de øjeblikke, hvor et enkelt glas bliver til en hel aften, og hvor man går herfra med lidt mere godt humør, end da man kom.

Oplevelsen

Mere end en vinbar

Hos La Klas er der altid en god anledning til at kigge forbi.

Nyd et glas vin og lidt lækkert fra vores menukort, gå på opdagelse blandt flaskerne i vinbutikken, eller tag plads til en af vores vinsmagninger, temaaftener og events.

Vi elsker at finde på nye ting, udfordre det traditionelle og overraske vores gæster. Derfor er kalenderen sjældent kedelig, og to besøg hos os behøver bestemt ikke ligne hinanden.

Fra en spontan eftermiddagsvin til en aften med fuld fart på. Du bestemmer selv, hvad La Klas skal være for dig.