Servicevilkår

Handelsbetingelser

 

Hos La Klas ønsker vi, at du er fuldt ud tilfreds med dine køb. Vi følger den danske lovgivning for forbrugerbeskyttelse og tilbyder derfor følgende retur- og refunderingspolitik.

 

Aldersgrænse for køb af alkohol

På vores webshop er det et krav, at du skal være fyldt 18 år for at købe alkohol. Vi beder derfor alle kunder der besøger vores webshop, om at bekræfte deres alder. Dette sikrer, at vi overholder gældende lovgivning og fremmer ansvarligt salg af alkohol. Husk at have gyldigt ID ved modtagelse af dine varer, da fragtfirmaet kan anmode om aldersbekræftelse.

 

Priser og moms

Alle priser på vores webshop er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms og gældende afgifter som punktafgifter på alkohol. Eventuelle fragtomkostninger bliver oplyst ved betalingen, lige inden du gennemfører din ordre. Vi stræber efter at give dig gennemsigtige priser uden skjulte gebyrer, så du altid ved, hvad du betaler for.

 

Betalingsbetingelser

Vi tilbyder en række sikre betalingsmetoder, herunder kreditkort (Visa, MasterCard), ApplePay og bankoverførsel. Betalingen trækkes først fra din konto, når ordren er afsendt. Alle betalingstransaktioner er krypteret for din sikkerhed, og vi samarbejder kun med anerkendte betalingsudbydere for at sikre, at dine oplysninger behandles fortroligt.

 

Fortrydelsesret
Hos La Klas tilbyder vi altid 14 dages fortrydelsesret på dine køb. Hvis du handler i december måned, udvider vi fortrydelsesretten til den 14. januar det følgende år, men du har altid minimum 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten betyder, at du har 14 dage fra den dag, du modtager din ordre, til at meddele os, at du ønsker at fortryde købet.

Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du kontakte vores kundeservice enten via e-mail på info@laklas.dk eller ved at ringe til 60 55 66 94.

Bemærk venligst:

  • Du kan ikke fortryde købet blot ved at nægte at modtage varen uden samtidig at informere os.
  • Vi accepterer ikke pakker, der sendes pr. efterkrav.
  • Vi accepterer ikke pakker, der sendes til pakkeshops eller lignende.

 

 

Returnering

Når du har informeret os om, at du ønsker at fortryde dit køb, har du yderligere 14 dage til at returnere varen til os.

Når du returnerer en vare, skal den være i samme stand, som da du modtog den. Det betyder, at flasker ikke må være åbnet, og emballagen skal være intakt. Hvis vinflaskerne er beskadigede, eller der er tegn på brug, kan vi ikke tilbyde fuld refusion. Varen skal returneres forsvarligt pakket, så den ikke beskadiges under transporten.

Returneringsadresse:
La Klas
Lille Nyhavn 8
8660 Skanderborg

Vi modtager kun returpakker, som sendes direkte til adressen.

Du er ansvarlig for omkostningerne ved returneringen, medmindre andet er aftalt. Vi anbefaler, at du sender pakken som en forsikret pakke, da du selv hæfter for varerne, indtil de er leveret tilbage til os.

 

Refundering

Når vi har modtaget og kontrolleret de returnerede varer, vil vi refundere beløbet inden for 14 dage. Tilbagebetalingen vil ske via den betalingsmetode, du anvendte ved købet. Bemærk, at vi forbeholder os retten til at tilbageholde en del af beløbet, hvis varerne er beskadiget eller har været åbnet.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Vin, ost og andre mad- og drikkevarer, der enten er specialfremstillet efter dine specifikationer eller har en kort holdbarhed, er ikke omfattet af fortrydelsesretten.